Strik en ø

Kunsten at strikke en ø

Butik Sommerfuglen havde i november arrangeret strikkeworkshop med Annette Danielsen, som har begået endnu en kreativ strikkebog: Kunsten at strikke en ø – 15 modeller med inspiration fra danske øer. Efter et underholdende foredrag om Annettes arbejdsmetoder og demonstration af modellerne var der lejlighed til at strikke prøver med nogle af de anvendte mønstre og strukturer. Jeg valgte disse:

strikkeprøve LæsøJakken Læsø er strikket i en vævestrikteknik med tre farver. “Vælg en lys og en mørk og en fræk” foreslog Annette. Så her er det lys og mørk olivengrøn og lyserød som det frække indslag. Der strikkes én pind med hver farve. Strukturen bliver tynd og flad og mindre elastisk end fx glatstrik – derfor velegnet til en jakke.

Jeg strikker jo også gerne på maskine, så naturligvis har jeg overvejet om ikke den lidt omstændelige vævestrikteknik kunne omsættes til strikkemaskine? Men nej, på maskine kan man ikke få den løse tråd (hvor man tager masken løst af) til at ligge på retsiden af arbejdet. Men man kunne godt eksperimentere sig frem til et lignende mønster med andre teknikker.

Herretrøjen Rømø er udført i det såkaldte hulkrus-mønster, som nogle nok kender fra både Marianne og Helga Isagers bøger. Det giver en let boblet struktur.

Mønstret på sweateren Endelave er en slags snoninger, men de krydser ikke – de “kysser bare”.

Alle Annette Danielsens modeller er strikket i Marianne Isagers garner, som forhandles mange steder i Danmark og udlandet. Klik her og find forhandlerliste.

2 thoughts on “Strik en ø

  1. Jeg er ved at strikke endelave og skal til at lykke til ærmegab, men tror der er en tryk fejl for der står strik 120 m luk 16 m strik 112 m luk 16 m.
    Ialt har jeg på en m 256, dvs der “mangler” 8 m.
    Og hvorfor er for og bag ikke samme maskeantal?
    Håber på hjælp.
    Mvh
    Dorthe

    • Hej. Tak for din henvendelse, som jeg dog ikke kan besvare.

      Annette Danielsen har lavet bogen “Strik en ø” (samt mange andre strikkebøger).
      Har du prøvet at tjekke hendes hjemmeside, om der skulle være nogen rettelser?
      Her er et link:
      http://annetted.dk/index.php/11-rettelser

      hilsen Vibeke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *