Troldesofie


Mor strikkede Troldesofie til min storesøster i 1957 efter en opskrift i Alt for Damerne

Charmetrolden med det pudsige fjæs dukkede op af gemmerne, da mine søstre og jeg ryddede op i gammelt legetøj hos min mor. “Det er jo Troldesofie, den legede jeg meget med”, sagde min storesøster Gunver. Personligt har jeg ingen minder om Troldesofie, skønt hun er en årgang 1957, ligesom jeg. Men nu er jeg opdateret, for Troldesofies historie kan findes på nettet.

Opskrifterne blev oprindelig bragt i Alt for Damerne 1957-1960 og var meget populære.  På ugebladet Hendes Verdens hjemmeside findes alle de originale opskrifter, lige til at printe ud ganske gratis. Tak for det! Troldesofie var velekviperet og sikkert meget moderne; hendes garderobe viser hvordan piger og unge kvinder kunne klæde sig omkring 1960: frakker, studenterkjole, rejsedragt, bikini, regntøj, køkkenpigetøj, balkjole, matroskjole, housecoat, pyjamas, uldent undertøj osv., foruden fikse hatte til enhver lejlighed.

 

Troldesofie bagfra

"Vores" Troldesofie har ikke så meget hår. Her set bagfra, hun er 17 cm høj

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *