Søndagstur til Island

Nordatlantens Brygge på Christianshavn/Kbh afholder en række strikkecaféer med nordisk tema. Det første om islandsk strikketraditioner fandt sted søndag d. 5. februar med designeren Ragga Eiriksdottir som foredragsholder og instruktør. Ragga fortalte om den islandske lopapeysas udvikling, herunder mønstertraditioner og fornyelse. Vi deltagere kunne strikke en mini-lopapeysa som øvelse i at strikke oppefra og ned.

Ca. 120 kvinder, mange iført smukke islandske sweatre, nød den inspirerende workshop. Her er vi en lille delegation fra Espergærde Strikkeklub. Annettes lopapeysa er modellen “Riddari”.

Vibeke, Unn og Annette

Vithard Villumsen var (som ofte før) en af de eneste mænd til strikkecafé. Vithard designer og strikker både i hånden og på strikkemaskine. Se hjemmesiden vithard.dk. Vithards lopapeysa hedder “Vetur” og er strikket af pladegarn i marineblå og hvid. Opskriften er fra Lopi 28, design Védís Jónsdóttir.

Islandske Myrta fra garnbutikken Det Sorte Får på Amagerbrogade havde i dagens anledning åbnet en filial på Nordatlantens Brygge med udvalg af garnerne Álafoss lopi og Létt-lopi fra Istex. Myrta sælger også opskrifter og strikkebøger og giver gode råd om lopapeysa og andet strikketøj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *