Sommerkursus i strikkemaskine

Sidste chance for at lære maskinstrik inden sommerferien 2018:

Ledige pladser på Grundkursus for begyndere i weekenden d. 2.-3. juni i Tårnby (Amager).  Der er strikkemaskiner til rådighed, giv besked til Vibeke, hvis du ønsker at leje en strikkemaskine under kurset (det koster kun 20 kr). Tilmelding hos FOF Kbh.

Til august har jeg også et 4-dages kursus for øvede/let øvede hos FOF Nord i Rungsted.

 

 

Arne og Carlos på Louisiana

I oktober havde jeg fornøjelsen at være vært ved et strikkearrangement på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. Det norsk-svenske makkerpar Arne & Carlos var inviteret i anledning af udstillingen “New Nordic – arkitektur og identitet”, hvor de  bidrog med koselig, nordisk stemning og strik. Ved live-arrangementet præsenterede Arne & Carlos deres nye bog om strikkede dukker og fortalte inspirerende om deres baggrund og arbejde med design.

I dagens festlige anledning var jeg iklædt Marius-genser – en gave fra norske Sandnes Garn. Mønstret er det traditionelle og evigt aktuelle marius-design, men denne model er strikket i blødt alpaka-garn. (Jeg har ændret halsudskæringen, så der er runding fortil).

Arne & Carlos’ design er sjovt og uhøjtideligt, De leger også med marius-mønstret, som det ses på foto herunder, hvor “space invaders” erstatter de kendte figurer i Arnes sweater. Alligevel vil enhver nordmand genkende forbilledet.

 

Færøske strikmønstre


Komposition af nye mønstre ud fra traditionelle færødesign

“Alle er kreative” sagde Katrina í Geil, da hun holdt færøsk mønster-workshop. Og så tegnede vi løs og skabte nye mønstervariationer ud fra kendte motiver med navne som Søslangen, Dag og nat, Kattesnude, Hundegang og Todnes mønster.

Endnu et velbesøgt og komplet udsolgt arrangement med 130 deltagere på Nordatlantens Brygge.

Der tegnes med koncentration for at løse Katrinas opgaver