Pippi på pegefingeren

fingerdukke-design Pia Ludvigsen

Pippi Langstrømpe i miniformat er strikket af Pia Ludvigsen, som selv har udviklet forskellige figurer inspireret af Birgit Kjærulffs bog “Fingerdukkedyr”.

Bogen udkom på forlaget Tellerup i 1988. Ikke alle biblioteker har den stående fremme på hylderne, men den findes i magasinerne og kan bestilles.

fingerdukke-design Pia Ludvigsen

Pippi er strikket på pinde nr. 2 og måler 7 cm i højden.

Strik en ø

Kunsten at strikke en ø

Butik Sommerfuglen havde i november arrangeret strikkeworkshop med Annette Danielsen, som har begået endnu en kreativ strikkebog: Kunsten at strikke en ø – 15 modeller med inspiration fra danske øer. Efter et underholdende foredrag om Annettes arbejdsmetoder og demonstration af modellerne var der lejlighed til at strikke prøver med nogle af de anvendte mønstre og strukturer. Jeg valgte disse:

strikkeprøve LæsøJakken Læsø er strikket i en vævestrikteknik med tre farver. “Vælg en lys og en mørk og en fræk” foreslog Annette. Så her er det lys og mørk olivengrøn og lyserød som det frække indslag. Der strikkes én pind med hver farve. Strukturen bliver tynd og flad og mindre elastisk end fx glatstrik – derfor velegnet til en jakke.

Jeg strikker jo også gerne på maskine, så naturligvis har jeg overvejet om ikke den lidt omstændelige vævestrikteknik kunne omsættes til strikkemaskine? Men nej, på maskine kan man ikke få den løse tråd (hvor man tager masken løst af) til at ligge på retsiden af arbejdet. Men man kunne godt eksperimentere sig frem til et lignende mønster med andre teknikker.

Herretrøjen Rømø er udført i det såkaldte hulkrus-mønster, som nogle nok kender fra både Marianne og Helga Isagers bøger. Det giver en let boblet struktur.

Mønstret på sweateren Endelave er en slags snoninger, men de krydser ikke – de “kysser bare”.

Alle Annette Danielsens modeller er strikket i Marianne Isagers garner, som forhandles mange steder i Danmark og udlandet. Klik her og find forhandlerliste.

Julekugler på Bogforum

Der var julestemning på bogmessen den 11.-13. november, hvor to charmerende norske nisser, strikdesignerne Arne og Carlos, deltog med garn og strikkepinde.

Det lille forlag Koppelwrite udgiver nemlig den danske udgave af bogen om strikkede julekugler, som har været et stort hit i hjemlandet Norge, og nu udkommer på flere sprog.

Mange slog sig ned og nød det hyggelige selskab og fik strikket en kugle til at tage med hjem.