Strikke-hjemmesiden paapinden.dk anbefaler jeg til alle og enhver, for der kan man finde glimrende, instruktive videoer. Jeg følger også ophavskvinden Irene Birk fra hendes blog, så det var sjovt at møde hende i virkeligheden. Fornylig var vi nemlig begge til foredrag med Marianne Isager i Ishøj Kulturcafe. Jeg kunne kende Irene på barnevognen, for hvem andre har et strikket barnevognsbetræk? Irene syntes at barnevognen var blevet lidt slidt og falmet, så den blev pyntet op med et hjemmestrikket betræk til barn nr. 4. I kan læse hendes egen historie ved klik på foto.

QR-koden er strikket, og den virker ved skanning!

Irene havde medbragt to af sine fire døtre til strikkeforedrag med Marianne Isager i Ishøj Kulturcafé.

Marianne Isager havde medbragt masser af strikkede modeller, som kunne studeres nærmere efter foredraget

Så skal vi hjem og putte de små. Hyggeligt at møde dig, Irene!